
Emma med trofæet fra St. Kouis Woman’s Championship. Credit: Annika Womans All Tour
Den danske golfkomet Emma Kaisa Bunch har sendt et markant signal til international kvindegolf forud for det officiellt skifte til at blive proffesionel. På blot otte dage har den danske amatør nuppet hele to turneringssejre i træk på ANNIKA Women’s All Pro Tour.
Først triumferede Emma ved St. Louis Women’s Championship, og ugen efter fulgte hun op med endnu en overbevisende sejr ved Children’s Hospital of Illinois Championship. Dermed cementerede hun sit gennembrud på den amerikanske udviklingstour, hvor nogle af verdens mest lovende spillere kæmper om vejen mod LPGA Touren.
Sejrsrækken begyndte i Missouri, hvor Emma viste stor tålmodighed på en vanskelig bane og sluttede seks slag under par, et slag foran nærmeste konkurrent som var amerikanske Anna Ritter.

Emma med trofæet fra Children’s Hospital of Illinois Championship. Credit: Annika Womans All Tour
Flere sejre i træk er ikke noget som er fremmed for Emma, hvilket hun vidste flere gange under hendes for nylige overståede College Karriere og som hun viste allerede ved næste turnering Children’s Hospital of Illinois Championship. Med en samlet score på 15 under par vandt hun med hele fire slag ned tilnærmeste konkurrent skotske Alison Muirhead og blev dermed den første spiller i sæsonen til at tage to sejre i træk på ANNIKA Women’s All Pro Tour. Touren selv beskrev bedriften ganske enkelt: “Back-to-Back Wins.”
Det gør præstationen endnu mere bemærkelsesværdig, at Emma Kaisa Bunch fortsat spiller som amatør. Derfor modtager hun ikke præmiepengene, men sejrene tæller som et stærkt sportsligt bevis på, at hun allerede nu kan vinde på det proffesionelle niveau.
De to sejre på ANNIKA Women’s All Pro Tour understreger, at Emma Kaisa Bunch er blandt de mest spændende danske golfnavne i øjeblikket. Med den form, hun har vist i de seneste uger, synes springet til professionel golf og på sigt LPGA Touren at være et realistisk og naturligt næste skridt.
To turneringer. To sejre. Og et internationalt gennembrud, der for alvor placerer Emma Kaisa Bunch øverst på interesse skalaen indenfor dansk kvindegolf.



0 kommentarer