Emma Bunch vinder i Colorado

Emma med Colorado Championship Trophy – Credit: Annika Woman’s All Pro Tour

Den danske golfspiller Emma Kaisa Bunch fortsætter med at imponere på den internationale scene. I Colorado sikrede hun sig endnu en sejr på ANNIKA Women’s All Pro Tour, da hun vandt Brand Asset Partners Colorado Championship.

Emma Kaisa Bunch leverede i dagene 18.-21. august en stærk præstation i Colorado og kunne efter turneringens afslutning lade sig hylde som vinder. Den danske spiller sluttede øverst på leaderboardet efter et 5 huls omspil mod amerikanske Tiffany Le, mens Jensen Castle og Maisie Filler delte tredjepladsen.

Sejren er endnu et flot resultat i en periode, hvor Emma for alvor har markeret sig i professionelt selskab. ANNIKA Women’s All Pro Tour fungerer som en vigtig udviklingsplatform for spillere, der arbejder sig mod de største internationale tours, og turneringerne tiltrækker et stærkt felt af både professionelle og dygtige amatørspillere. Med sejren er hun med i Epson Tour turneringen Dream First Bank Charity Classic som afvikles i Kansas d. 28-30 Aug.

For Emma er resultatet samtidig endnu et bevis på, at hun kan begå sig helt fremme i feltet, når hun møder professionelle spillere på den amerikanske scene.

Med sejren i Colorado fortsætter Emma således sin stærke udvikling – og endnu en gang med dansk flag øverst på leaderboardet.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste Posts