Woman’s US Open 2025

Årets Woman’s US Open finder sted denne uge, hvor verdens bedste kvindelige golfspillere skal dyste om det berømte US Open trofæ. Det er 80 års jubilæet for turneringen og slaget skal stå på Erin Hills i  Wisconsin, som er nyere i mesterskabsgolf sammenhænge. Turneringen blev første gang spillet i 1946 og har været en Major siden 1950 og er den turneringen med den højeste præmiesum indenfor kvindegolfen, som i år lyder på $12,6 Millioner USD.

Erin Hills åbnede i 2006 og forud for afholdelsen af dens første helt store turnering i form af mændenes 117th US Open i 2017, lagde Erin Hills bane til US Womans Amateur Public Links i 2008 og US Amateur i 2011. Det er en udfordrende links designet par 72 bane, som spiller omkring 6249 m under dette Woman’s US Open mesterskab.

Woman’s US open er den mest åbne proffesionelle turnering. Enhver proffesionel eller amatør med et hcp. under 2,4 kan forsøge at kvalificere sig via en af de 23 kvalifikations turneringer, som afholdes i månederne op til selve US Open. Herigennem spillede Marie Eline Madsen sig frem til en reserveplads. Så måske skal Marie deltage sammen med Nanna Koerstz Madsen som er eneste bekræftede dansker til start ved årets Woman’s US Open.

Nanna skal ud i et fuldt felt bestående af hele 156 spillere, som inkludere 24 af verdensranglistens 25 bedst placerede, de tidligere US Open vindere og årets indtil videre 12 LPGA tour vindere. Vi krydser fingre for dansk succes.

Turneringen kan følges på V Sport Golf & Viaplay Torsdag & fredag fra kl. 18:00, samt lørdag fra kl. 19:00 og Søndag fra kl. 20:00.

Seneste Posts